Studieboliger

Du kan aktivt søge en studiebolig, når du er 17 år - dog tidligst 1 år før forventet studiestart.

Såfremt du har kontrakt på en læreplads, kan du søge en studiebolig før det 17. år.

Det er gratis at blive opnoteret til en studiebolig.

Ansøgere kan søge en studiebolig fra vedkommende er 17 år - dog tidligst 1 år før forventet studiestart.

Ansøgere med en afstand på mere end 50 km. eller en dokumenteret transporttid til studiestedet på mere end 1 time.

Såfremt ansøgeren har en kontrakt på en læreplads, kan vedkommende søge en studiebolig før det 17. år.

Boligtilbud sendes til flere ansøgere ad gangen. I tilbuddet er anført hvilket nummer i rækken af ansøgere, du er til boligen. Kan du få boligen, anbefaler vi, at du ser den, før du underskriver en lejekontrakt. 

Du skal fremsende dokumentation for din uddannelse, inden du kan underskrive en lejekontrakt.

Du vil blive slettet som ansøger til en studiebolig, hvis du svarer nej eller slet ikke svarer på tilbuddet.

Tilbud sendes via mail.

Du kan tidligst flytte ind i en studiebolig 3 måneder før studiestart.

Ved indflytning vil vægge og lofter være nyistandsatte. Resten af boligen kan ikke forventes at være nyistandsat. 

Ejendomsfunktionæren vil foretage et indflytningssyn ved indflytning. Der udarbejdes en indflytningsrapport, hvor du som lejer kan få tilføjet evt. bemærkninger.

Hvis du ved overtagelsen af boligen konstaterer fejl, skader og mangler, skal du senest 14 dage efter indflytning påtale dette skriftligt. Boligforeningen kan vurdere, at de påtalte fejl, skader og mangler er uvæsentlige og derfor ikke skal udbedres nu, men du vil ikke hæfte for dem ved fraflytning.

Ved indflytning skal der betales et depositum/indskud til dækning af istandsættelsesudgifter ved fraflytning. Beløbet skal betales enten via giro, bankoverførsel, MobilePay eller på boligforeningens kontor inden indflytning.

Der kan evt. søges om beboerindskudslån hos Esbjerg Kommune. Se mere om beboerindskudslån på esbjergkommune.dk eller borger.dk.

 

Ifølge gældende regler er boligforeningen forpligtet til mindst 1 gang om året at kontrollere, at du stadig er under uddannelse.

Vi sender et skema til dig, som du er forpligtet til at udfylde og returnere til os indenfor en given tidsfrist. 

Du er forpligtet til at opsige din studiebolig senest 3 måneder efter endt eller afbrudt uddannelse.

Du har som lejer altid 3 måneders opsigelse til den 1. i en måned. Du kan vælge at fraflytte boligen før de 3 måneder og vi vil forsøge at genudleje boligen hurtigst muligt. Lykkes dette ikke, hæfter du for lejemålet i alle 3 måneder.

Du vil modtage en bekræftelse på genudlejning, så snart en ny lejekontrakt er underskrevet.

Opsigelse skal være skriftlig. Opsigelseblanket findes under kontakt.