BL 100 år

BL fejrer 100 års jubilæum i 2019 og du kan i den forbindelse blive en vigtig del af Danmarks historie.

Nationalmuseet vil gerne høre din historie, om dit hjem og dit liv i en almen bolig. 
Alle almene beboere er velkomne til at bidrage til Danmarks historie.

Gå ind på https://dinbolig.natmus.dk/ og del dine minder og oplevelser.
Indsend din historie senest den 30. juni 2019.


Her lige et par citater fra nogle glade beboere:

"Endelig er der vores altan. I år vil jeg ikke nøjes med krydderurter blandt nytteplanterne. Jeg skal have sået tomatplanter, og jeg ønsker mig en rabarberplante til en af de store krukker. I foråret dyrker jeg også kartofler derude. Til at begynde med i et par gulvspande, men sidste år kunne man købe specielle kartoffelspande, så dem skal jeg have gang i om et par uger. Tænk sig, at man kan bo på 1. sal på 77 m2 og servere friskopgravede kartofler med persillesauce, og rabarbergrød til dessert - alt af egen avl".

"Mindst en gang om måneden banker der en nabo på min dør i et eller andet ærinde. Det er trygt og jeg ville ikke være foruden det. Vi taler altså gerne med hinanden her og kærer os om, hvordan det går med overboen, naboen eller den stille dame i den ansde blok".

Tilføjet 23.05.2019

« Gå tilbage